Bryllupskørsel - Landauer

Pris fra
7.200,00  m/Moms
ekskl. levering
Model/varenr.: HKUHans
2-sp. 4-sp.
  • Bryllupskørsel
Lager: Leveringstid er 2-4 dag(e).

Vi kan tilbyde kørsel med heste og karet til bryllup m.v. i hele Danmark.

Vi kører med mange forskellige typer hestevogne og kareter, som rummer fra 4 til 25 personer.
Til skovture, firmature, studenterkørsel m.v. har vi originale vogne som rummer op til 10 personer, samt store overdækkede studentervogne som rummer op til 25 personer.

Vi stiller os til rådighed til alle former for kørsel, hvor vi udregner individuelle tilbud, afhængig af opgaven.

Vi ser frem til at køre for jer.
Kareterne er alle restaureret på vores eget værksted, og forsynet med originale vognlygter til stearinlys, originale gummiringe på hjulene for komfortens skyld samt bremser for hestenes og sikkerhedens skyld.
Til bryllup kører vi med 2 forskellige typer kareter, hvor brudeparret altid sidder tørt og godt uanset vejret.

Landauer: Sort og cremefarvet med polstring i klæde. Dobbelt kaleche, hvilket betyder et kareten kan være enten helt eller halvt åben, eller helt lukket. Vinduerne i dørene kan åbnes. Alt dette kan ændres på få minutter.

Vi kører 2- eller 4-spand med Frieserheste.

Alle kareterne har både kusk og lakaj, som begge er klædt korrekt klædt i kapper og høje hatte. Kusken er selvfølgelig ham som kører hestene og lakajen er ham som sørger for at åbne og lukke døren til kareten, samt hjælper kusken med ruten.

Planlægning

Den mest almindelige tur, er at vi henter bruden og hendes far før vielsen, kører dem til kirken, venter under vielsen, kører brudeparret til fotograf, venter eller eventuelt medvirker som baggrund ved fotografering, for herefter at køre brudeparret til det sted hvor festen skal holdes.

Når man planlægger brylluppet og køreturen skal man passe på ikke at lægge for stram en tidsplan, da vores erfaring viser, at det tager længere tid foran kirken efter vielsen, samt ved fotografen, end de fleste regner med. Derfor skal man regne med at vi kører 10 km/t, selvom vi sagtens kan køre hurtigere på de korte afstande.

Vi samarbejder med fotograf, byJoey, som kan kontaktes på mail@byjoey.dk eller +45 60666673.

Vi anbefaler samtidig, at man har en person som har til opgave, at sørge for at der er plads til at vende med kareten og holde lige ud for adresserne. Det er jo sådan, at de fleste gæster gerne vil parkere deres bil lige op ad kirkelågen. Denne person eller den som uddeler ris, må også gerne sørge for at gæsterne ikke kaster med ris i nærheden af hestene og kareten, mest af hensyn til hestene, da vi desværre har været udsat for at der er blevet kastet ris lige i hovedet på hestene. Derfor holder kareten nogle meter fra, og kører så hen foran brudeparret, når risene er kastet, og brudeparret er klar til at køre. Dette koordineres gennem lakajen.

Hvis man ønsker champagne eller lignende i kareten, anbefaler vi som regel at man har en person, som afleverer dette til lakajen under vielsen, da det så kan holdes koldt længere tid. Champagneflasker åbnes af lakajen af hensyn til hestene. Vi henstiller at man ikke skænker for meget i glassene ad gangen, da karetens bevægelser godt kan betyde at man derved spilder. Ligeledes henstiller vi til at man tager hensyn til kareternes polstring, især dem som er polstret med silkebrokade, der er lidt sarte overfor skosåle, væske m.v.

Pris og reservation

Priserne er fra DKK 7.200,00 for 2-spand.

Priserne er fra DKK 12.800,00 for 4-spand.

Der indgår ikke moms i beløbet, da persontransport ikke er momspligtigt.

Til denne pris har man kareten til rådighed i op til 3 timer, hvor man selv bestemmer ruten.

Hvis kareten skal stå til rådighed i mere end 3 timer, for eksempel i forbindelse med en reception eller en længere tur, gør vi det gerne mod et tillæg på kr. 1.000,00 pr. time.

Reservation af karet sker på følgende måde:
•Send en skriftlig reservation på mail@koier.com eller som brev til: Slimmingevej 28-30, 4100 Ringsted
•Angivelse af hvilken karet der ønskes
•Angivelse af tider (Afhentning, vielse, fotograf osv.)
•Angivelse af adresser (Afhentningsadresse)
•Angivelse af kilometer afstand mellem punkterne og kopi af kort med indtegning af den ønskede rute.
•Angiv også gerne en parkeringsplads i nærheden, med god plads og ro til en lastbil med anhænger, hvor vi kan holde og læsse af og spænde hestene for kareten.
•Indbetaling af et depositum på kr. 2.000,00, konto 0631-4003044 i Møns Bank.
Restbeløbet indbetales senest 14 dage før brylluppet.
Når vi har modtaget reservation og depositum sender vi en bekræftelse af reservationen.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: